Viser opslag med etiketten family. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten family. Vis alle opslag

lørdag den 14. januar 2017

The end of a year and a half of fun

I am moving out of the apartment where I have been living
for the past year and a half. Together with friends all the time
I have had the time of my life with a lot of crazy parties and
cosy gatherings. It will be remembered.

Robin our newest member of the crib and then me and Silja the "founders"



We just love costume parties


Only a few pictures from parties we have had in the apartment.

We have had our share of dress-ups in the dressing rooms 


One of our successful costume parties - Halloween


Thank you for a great time with both ups and downs.
Over and out..

søndag den 8. december 2013

A saturdays walk in Bramslev Bakker

A couple of days after the storm, Bodil, came around.
Our dog, Kylja, had a lot of energy. 

All the grown-ups and me were out in the cold weather.



lørdag den 5. oktober 2013

Teenager??



Why should it be so hard to find yourself?
Why should you go through all the problems with low self-esteem?
Why are you so angry over nothing?
Why do you feel that your life collapses around you?

I am 19 and I am just about to be over being a "typical teenager".
However, I have a sister who is in the middle of it, and after a lot of talking with my parents about how annoying I think she is, they could tell me that I was virtually the same in my period. They later said that they cannot understand how quickly I forgot my teenage period which was equally fraught with problems and speculation as my sisters.
I can not understand why I had to remember it?
Gradually, as my sister talking out loud about some of the speculation she is having, I can recognize how the feeling. The worst thing is that I am doing exactly what I least wanted from my family when I was fiercely and generally angry at everything and everyone: come with suggestions and good words.
Because I did not listen when my parents came with suggestions on solutions, but instead I either walked away or so I found a new problem. The same I see with my sister, and I give her advice - which she do not want or want to hear. I've tried to remember back to what I wanted when I was in those situations, but I cannot remember, because I'm pretty sure I did not want anything. Nothing was really good enough but there is still a difference between my sister and me. For I have always come and talked to my parents about everything. It's certainly not because they are my "best friends", but because I trust them and they are good at listening, but my sister has a harder time talking out loud. I can not say why? I do not know nor remember how to properly help her!

However, I have experienced that one of my friends have said that she did not have any problems: with parents, with the self-esteem, the self-confidence nor with siblings and the classmates. I have often thought that she probably had them, but would not talk about them. Later I have found out that she really has not got a problem with how she looks, what people think of her because she does not let herself think that way. My emotions and thoughts could not be controlled so I am truly amazed. 
It is a struggle and it is for her too. It probably is for all who are in the teenage period. Everyone reach a point where their body goes mad, and when the brain shuts down completely for centers with important things like empathy and compassion. One of my periods during the teenageperiod was that I was completely unsympathetic, bordering on the obnoxious. The worst thing was that I could not break out of the circle - I think. I would not stop being angry, I would not be running down to my mom or dad and say sorry after being really angry at them, I would not be with my sister just because. But it's damn hard to be that way. I remember several episodes where I wanted to be embraced by my father, and then just allow my self to cry without a specific reason.

Unfortunately, there is not any places where the fence is low, so you can jump over there and get easily through it. For some it is a high-rise, others a hedge or fence. I had a difficult time.

Actually, I'm not sure what I wanted with this bulletin?
You often feel alone in the world, when you walk around as a teenager, for there is none of your friends who talk loudly about the problems, or you cannot put yourself into a friend's difficulties. The call here is probably more to you that maybe is in the teenage period right now, when things get tough, and I can only say:

Yes it does!

________________________________________________________________________

Hvorfor skal det være så hårdt, at finde sig selv?
Hvorfor skal man igennem alle de problemer med lavt selvværd?
Hvorfor bliver man så vred over ingenting?
Hvorfor føler man, at ens liv styrter sammen omkring en?


Jeg er 19 og er netop ved at være over det, at være “typisk teenager”. 
Derimod har jeg en søster der er midt i det, og efter mange snakke med mine forældre om, hvor irriterende jeg synes hun er, har de kunne fortælle mig, at jeg stort set var på samme måde i min periode. De har senere sagt, at de ikke kan forstå, hvor hurtigt jeg har glemt min teenageperiode, der var lige så fyldt med problemer og spekulationer som min søsters. 
Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skulle huske på dem?
Efterhånden, som min søster snakker højt om nogle af de spekulationer hun går rundt med, kan jeg godt genkende hvordan hun har det. Det værste er, at jeg gør lige det, jeg allermindst ønskede fra min familie dengang jeg var indædt og generelt sur på alt og alle: kommer med forslag og gode ord.
For jeg hørte ikke efter når mine forældre kom med forslag på løsninger, men enten gik jeg eller så fandt jeg et nyt problem. Det samme ser jeg med min søster, og jeg giver hende gode råd. Jeg har prøvet, at huske tilbage på, hvad jeg ønskede, når jeg sad i de situationer, men jeg kan intet huske, for jeg er ret sikker på, jeg ikke ønskede noget. Intet var rigtig godt nok. Men der er stadig forskel på min søster og jeg. For jeg er altid kommet og snakket med mine forældre om alt. Det er bestemt ikke, fordi de er mine ”bedstevenner”, men fordi jeg stoler på dem, og de er gode til at lytte, men det har min søster haft sværere ved. Jeg kan ikke sige hvorfor.

Derimod har jeg oplevet, at en af mine veninder har sagt, at hun slet ikke har de problemer: med forældre, med selvværdet, med selvtilliden, med søskende og klassen. Jeg har oftest tænkt, at hun sikkert havde dem, men ikke ville snakke om dem, men hun har virkelig ikke nogle problemer med, hvordan hun ser ud, hvad folk synes om hende osv. fordi hun lader ikke sig selv tænke sådan.

Men det er en kamp, og det er det også for hende. Det er det nok for alle der er i teenageperioden. Alle når et eller andet punkt, hvor deres krop går fra forstanden, og hvor hjernen lukker helt ned for centre, med vigtige ting som empati og medfølelse. En af mine perioder i perioden, var at jeg blev fuldstændig usympatisk, grænsende til det modbydelige. Det værste var, at jeg ikke kunne bryde ud af den cirkel – synes jeg i hvert fald på det tidspunkt. Jeg ville ikke lade være med at være vred, jeg ville ikke rende ned til min mor eller far, og sige undskyld efter at have været rigtig vred på dem, jeg ville ikke være sammen med min søster bare fordi. Men det er skide hårdt, at være sådan. Jeg husker flere episoder, hvor jeg havde lyst til at blive omfavnet af min far, og så bare få lov til at græde, uden speciel grund. 

Desværre er der bare ikke nogle steder, hvor gærdet er lavt, så man kan springe over dér og komme nemt igennem det. For nogle er det et højhus, andre en hæk eller et hegn. Jeg havde det ikke nemt.

Faktisk er jeg i tvivl om, hvad jeg ville med det her opslag. 
Man føler sig tit alene i verdenen, når man går rundt og er teenager, for der er ingen af ens venner, der snakker højt om problemerne, eller så kan man ikke sætte sig ind i en vens vanskeligheder. Opslaget her, er nok mere til jer der måske er i teenageperioden, hvor alt ser sort ud, og til det kan jeg kun sige:

Ja det gør! 
Men.. Sig tingene højt overfor venner, fjender og familie.

tirsdag den 30. juli 2013

In Holland with friends and family


The day before our trip to Amsterdam

Amalie kom hjem til mig om søndagen, den 28., da vi skulle med toget fra Hobro næste dag. Vi var alene hjemme, hyggede og gik forholdvis tidligt i seng, da vi skulle op klokken 7 om morgenen den 29. Men vi havde en hel eftermiddag og aften sammen den 29. og her fandt vi på en masse ude i haven, hvor vi tog nogle billeder, fjollede rundt og grinede som i de gode gamle dage på efterskolen.

* Amalie arrived at my house at 2PM the 28th because we were going with a train from Hobro the next day. We were home alone and had a love time together and fell a sleep quite early because we had to get up at 7AM. In afternoon and evening we had a great fun with the camera in the garden and we laughed a lot like when we were on the boardingschool together.





The trip to Amersfoort

Vi skulle med toget klokken 9:30 og det tog 4 timer og godt 30 minutter at komme til Kastrup Lufthavn, hvor vi skulle mødes med Didde, min søster, og hendes veninde. Vi havde i alt 2 timer i lufthavnen, som Amalie og jeg brugte på, at få noget frokost og kigge på ankommende mennesker. Flyet lettede klokken 16:45 og turen varede ingen tid. Min far kom og hentede os i lufthavnen og så kørte vi til Amerfoort, hvor vi har lånt et hus af min mors kusine.

* We had to catch the train at 9:30AM and the trip lasted 4 hours and about 30 minutes and then we arrived in Kastrup Airport where we had to meet up with Didde, my sister, and her friend. We had about two hours before take off and Amalie and I ate lunch and watched all the people that just arrived to Denmark. The airplane took off at 16:45PM and my dad picked us up at the airport and drove us back to Amersfoort where we have a borrowed house. 

Amerfoort




Amersfoort ligger godt 50 km fra Amsterdam, og fra den mindre by, er det nemt at finde et tog der kører ind til hovedstaden. Den 30. gik stille og roligt, hvor vi cyklede med forældrene ud til et udendørs badeland, for at tjekke det ud, og for at finde ud af, hvor det lå i forhold til, hvor vi bor. Amalie og jeg cyklede tilbage til huset, for at hente badetøjet, og her mødtes vi med Didde og hendes veninde, efter de havde været i fitness. Både med hovedet først og på ryggen gik det ned af rutsjebanen, holdkap på 50m banen og lidt fotografering af badutspring ud i bassinet. Amalie og jeg tog hjem omkring 14 tiden og stoppede ved et supermarked for at købe lidt sødt. Vi købte lidt fudge, chokolade og ikke mindst Vanila Vla, som er en buddingagtig yoghurt der smager himmelsk. 

* Amersfoort is 50 km from Amsterdam and it is easy to take a train from the smaller city to the capital. The 30th went nice and quite: at first we took a little ride on our bikes with the parents to an outdoor swimming pool just to get to know the way from the house. Amalie and I drove back home and got our things and met up with Didde and her friends at the pool after their trip to the gym. With the head first or backwards down the water slide, a team competition and photos of funny jups into the water. It was fun and hard to be in the water again. Amalie and I drove home around 2PM and had a quick stop on the way and bought some fudge, chocolate and of course some Vanila Vla which by the way taste like heaven.





På trods af, at vi var totalt smadrede da vi kom hjem fra badelandet, så gik Amalie og jeg alligevel ud i byen, for at se lidt nærmere på den. Vi havde været på cykler aftenen inden, og havde set lidt af byen om aftenen, men i dag ville vi se lidt nærmere på den i dagslys. Vi blev budt ind i et gammel børnehjem fra 1600tallet, hvor vi fik en lille fremlæggelse om, hvorfor børnene gik rundt i det tøj de gik rundt i, hvordan verdenen var dengang, og alt for ingen penge. Det morede vi os meget med, og gik så videre ind i byen, hvor det så begyndte at regne. Så så meget fik vi heller ikke set, og valgte at gå hjem for at slappe af, og tage en lille morfar inden der ville komme mad på bordet.

* In despite of total exhaustion, from the hours in the pool, Amalie and I walked to the center of Amersfoort. We had a look at the city from our bikes the evening before but we also wanted to check out the city by foot and in daylight. We got invited into an old orphanage from the 1600 and here a girl gave a little presentation about the house, why the kids were dressed like they where and how the world was like back in the 1600 and all that for free. It was very instructive and then we went to the city and then it started raining. We did not get to see that much of the city and went home to relax and get a nap before dinner.



Over and out

tirsdag den 23. juli 2013

Back in Denmark with the blue sky


19th, 20th & 21st - Gudenåen

Kom hjem klokken 00 om torsdagen. Vi havde været på vej hjem i 25 timer da jeg endelig kom hjem, og Sofie manglede stadig et stykke. Næste dag havde jeg aftalt med en veninde, hendes mor og min mor, at vi skulle en tur på Gudenåen. Vi tog afsted klokken 14 næste dag, og kom i vandet ved 17 tiden da vi skulle i vandet ved Silkeborg og den anden bil skulle lige køres til Bamsebo, hvilket var vores stop på ruten vi havde valgt at sejle. Vi havde også min hund med, Kilya.

* I arrived home at 00PM thursday. Sofie and I had been on our way home for 25 hours and Sofie was not even finished with her journey when I got home. The following day was the day were my friend, her mother, my mother and I were going to sail on Gudenåen. We had our dog, Kilya, with us.

My mother in her kajak. Looking good, hu?

Our first stop friday evening. 
Kate (my friend's mother), Silja and I in the morning right before breakfast
Dag to var meget afslappende i starten. Vi tog os god tid om, at spise morgenmad, pakke sammen og komme afsted. Strømmen gjorde det meste arbejde for os i starten, men ligeså snart vi kom til Tange sø kom der andre boller på suppen. Her havde vi modvind, så godt som ingen strøm der hjalp os på vej og en kano der vejede det dobbelte lige pludselig. Min mor og Siljas mor var i deres kajakker, og havde det ret nemt, for det var Silja og jeg der havde det tunge læs. Det føltes som mere end time vi var på den sø, og det var som om der ingen ende var på den, så ved slutningen af den, fandt vi et natursted, hvor vi slog lejer, så vi havde så lidt som muligt af søen at sejle på næste dag.

* Second day was very relaxing. We took our time to eat our breakfast, pack our things and get going. The flow in the water did most of the work in the beginning and then we arrived at Tange lake. We had  headwind all the way, no flow to help us at all and suddenly our canoe weighted twice. Siljas mother and mine were in kajaks and had a more or less easier time than we did because we had all the heavy stuff onboard. It felt like an hour on that lake and it seemed like there was no end to our trip but we found a place to camp so that we did not have to sail as much on the lake as this day.

Kilya jumped into the water after sitting on the kajak. 

The view from our new camp - Tange sø
Silja and I relaxing after the struggle on Tange lake


Den tredje dag startede ud som den anden; meget afslappet. Silja og jeg sejlede mod elværket ved 11tiden om formiddagen og her skulle vi have kanoen og kajakkerne over på den anden side af værket. Man skal gå over til der, hvor man sætter bådene i igen og hente en båre med hjul på og så kan man transpotere ens båd hen til der, hvor man skal have den i. Det tog lidt tid, og vi blev på elværket i et stykke tid, hoppede i vandet og nød varmen lidt inden vi fortsatte mod vores slutpunkt: bamsebo.
Resten af vejen var let, da der var en masse strøm på den her side. Vi havde frokost på et tidspunkt, hvor der ingen var, og så ankom vi til Bamsebo. Siljas mor og min mor kørte efter den anden bil, mens Silja og jeg fik fragtet vores ting op til der, hvor bilerne må køre til.

The third morning was like the other one: very relaxed. Silja and I took of at 11AM and sailed to the power plant where we had to walk with the canoe to get it on the other side of the plant. You have to walk to the place you get the canoes in the water to get a cart and then transport the canoe that way. We stayed at the power plant for a while and jumped into the water and enjoyed the sun before we got into the canoe again and headed to out final destination; Bamsebo. We has our lunch on a quiet place and then we arrived to Bamsebo, and while Siljas mother and mine drove off to get the other car, Silja and I moved our things to the parking lot .





Over and out